Giv dit køkken kant og lad disse unikke grydelapper hænge fremme og pynte. Her får du en DIY-vejledning til, hvordan du nemt kan sy disse grydelapper af kokkeviskestykker.
Endelig nogle grydelapper som kan vaskes igen og igen, er slidstærke og har et råt udtryk. Jeg er jo personligt ikke fan af alt for feminine ting, så disse grydelapper er perfekte 🙂
Læs også: DIY – Rustik knivmagnet
Det er en nem lille DIY, der koster et minimum, og den store gevinst er, at man får nogle fede og unikke grydelapper, som man bestemt vil lægge mærke til 😉
Du skal bruge:
– kokkeviskestykker
– pladevat
– Hvid sytråd
– Hultang (men dette kan man også få gjort ved en hælebar for 10 kr.
De kan også kan hæfte stroppen)
– Anilinfarvet kalveskind, så det ikke smitter af
Sådan gør du:
1. Klip viskestykke i den ønskede størrelse (disse er 22 x 22 cm).
2. Læg et stykke pladevat på retsiden, og sæt det fast med nåle. Viskestykkestoffet skal ligge ret mod ret med pladevat vedhæftet bagpå med knappenåle.
3. Sy hele vejen rundt på nær de sidste 4 cm, og vend dernæst det hele ud gennem hullet, og pres godt.
4. Sy en stikning 2 mm inde hele vejen rundt.
5. Lav hul i læderstrop samt viskestykke. Gør det selv med en hultang eller tage det med hen til en hælebar og få det gjort for en 10’er.
6. Ofte kan man få skindrester, så det er ektra billigt, men det er vigtigt, at læderet er anilinfarvet, så det ikke smitter af på grydelappen.
…og svupti så er du færdig 🙂 Dette er 1. klasses upcycling; de klassiske kokkeviskestykker har fået en ny funktion, samt fået tilføjet et moderne look med en strop i kalvelæder.
Læs også: Et modigt køkken
Grydelapperne kan vaskes ved 40 grader, for modsat hvad mange tror, kan man godt vaske læder.
Do you want to write something?
Leave Comment
1 Kommentar(er)