Her får du opskriften på råt og stilfuldt julepynt i beton. En virkelig nem DIY, som med garanti er noget dine gæster vil beundre.
Man kan jo købe sig fattig i julepynt 🙂 Men med denne DIY kan du sætte en næsten gratis masseproduktion igang, når først du har investeret i støbeformen til 64 kr i Panduro Hobby.
Jeg synes simpelthen de er så fine og dekorative, og så kan de jo holde år efter år, selv hvis de står ude. De visner nemlig ikke 🙂 Selvom det stadig kun er midt november, er det et projekt man bør påbegynde i lidt god tid…selv har jeg netop lige købt formene 🙂
Sådan gør du…
Bland 3 dele sand, en del cement og vand. Rør det godt sammen til en forholdsvis tyk masse. Stil de fyldte forme til tørring i en spand med sand, så de ikke kan vælte. Ryst formene og bank lidt på dem, mens du fylder dem, så du undgår, at der kommer luftbobler.
Lad dem tørre i ca. et par dage…eller til de får en lys grå farve. Lirk dernæst nænsomt formen af.
Tilføj lidt grønt, og lad dem pynte ved din hoveddør eller pryde dit spisebord. Her er der brugt enebær.
Fotos: frupedersenshave
Sikke nogle flotte kogler 🙂
Jeg har aldrig været den store ‘gør-det-selv-‘ kvinde, men det ser godt nok spændende ud!
Mange hilsner fra Mie
Virkelig flot og smart! Har lidt cement fra http://www.xl-byg.dk liggende, så må lige på jagt efter sådan nogle forme 🙂
Efter inspiration har jeg også krearet mit eget brandkar og støbning til min biopejs derhjemme. Super smart.
Do you want to write something?
Leave Comment
3 Kommentar(er)