December er lige om hjørnet…har du nået at lave en pakkekalender? Jeg har fundet opskriften den dekorative pakkekalender.
Det kan være svært at finde på 24 gaver, men med denne pakkekalender er indpakningen næsten gaven i sig selv 🙂 Denne pakkekalender er ret overkommelig…ja ok du skal klippe-klistre lidt, men gavens indhold er nemt klaret.
Så forær en du har kær dette vinterlige eventyrland med 24 juletræer fyldt med lækkerier.
Du skal bruge…
– Udskriv skabelon.
– Karton i 3 forskellige grønlige nuancer.
– Dobbeltklæbende tape.
– Tusch eller klistermærker til nummerering af pakkerne. Udskriv
TIP!
Vælg noget kraftigt karton, så træerne kan genanvendes næste år 🙂
Sådan gør du…
1. Print skabelonen i 3 forskellige størrelse.
2. Tegn skabelonerne af på det grønne karton.
3. Klip eller skær de 24 skabeloner.
4. Bøj flapperne og fold dem til pyramider.
5. Put dobbeltklæbende tape på flapperne. Vær varsom…når først
det er klæbet sammen er det umuligt at få fra hinanden igen.
OBS! Hvis du ønsker at genanvende træerne, skal du ikke bruge tapen i bunden. Vælg i stedet et lille diskret stykke tape evt. masking tape.
Sikke en fin lille skov 🙂
Synes det er en super fed pakkekalender, og helt sikkert noget jeg skal vise frem til familien derhjemme! 🙂
/Kasper B.
http://www.kasperbenjamin.com
Do you want to write something?
Leave Comment
1 Kommentar(er)