KREATIVT TV-MØBEL / TV-SKJULER


01 shape Mar

En stor sort fladskærm pynter ikke ligefrem i indretningen 😉 Men nu har jeg fundet løsningen…et TV-møbel, der på kreativ vis skjuler fjernsynet.

TV’et optager gerne en af de bedste og mest centrale vægge i stuen, men det behøver ikke få al opmærksomheden 🙂 Nedenfor finder du en trin-for-trin DIY-vejledning til, hvordan et billedlærred kan blive til et TV-møbel/TV-skjuler.

OBS! Du skal se igennem fingre med stilen og finish, for det kunne godt være bedre 😉 Noget, jeg synes vil være flot, er at hænge bogkasser med samme dybde som TV-møblet, så det ikke bare er én kasse, der sidder på væggen.

diy tv-møbel

1. Tag mål
Mål fladskærmens størrelse og find to lærreder, der passer i målene. Vælg evt. et lærred, der er større end fjernsynet, hvis det passer bedre til den øvrige indretning. Tag nøjagtige mål med hensyn til dybden, så lågerne kan lukkes pænt.

2. Valg af motiv
Her er det kun fantasien, der sætter grænser 🙂 Det kunne være et feriebillede, noget smukt stof, et abstrakt motiv osv.
Hvis det er et stykke tekstil af en art, kan du hos Jydsk Ramme- og Listefabrik få lavet rammen, det skal spændes op på.
Hvis det er et feriebillede kan du bede om at få billedet delt på midten og sat på to forskellige lærreder.
Hvis du er kreativ, kan du jo også selv male et motiv 🙂 eller få dine børn til det.

3. Mal træet til dit TV-møbel
Når du har skåret træet i de rigtige mål, bør du efter min mening male det i samme farve som væggen. På den måde vil skabets dybde virke mindre dominerende.

4. Lav dit TV-møbel
De to lister på væggen, som du kan se på nedenstående billede skal bruges til fastgørelse af siderne.

diy tv-møbel

Hvis du nemt vil kunne tage fjernsynet ned, bør du nøjes med et tre-sidet TV-møbel. Personligt ville jeg vælge at lukke det, og så blot skrue pladen at, hvis det en dag skulle blive aktuelt at afmontere fjernsynet.

diy tv-møbel

diy tv-møbel

TIP!
For synets skyld når skabet står åbent, vil jeg påmontere en tynd plade i samme farve som væggen. Husk også at spartle skruehullerne.

Til slut mangler du nu blot at skrue de fire hængsler fast samt montere en magnet på henholdsvis lågerne og skabet.

diy tv-møbel

diy tv-møbel

diy tv-møbel

tv-møbel

Og svupti ét styk tv-møbel/tv-skjuler 🙂

tv-møbel

Kilde


Leave Comment

2 Kommentar(er)

Leave Reply

Do you want to write something?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

All you need is Design

Copyright @ BlogOmBolig