KOMBINERET SPISESTUE OG STUE


Boligen, som denne kombinerede spisestue og stue på 52 kvm2 er en del af, er opført i 1968.  I 1983 blev der lavet en tilbygning, som ses af bjælken midt i rummet.

Bjælken og de to vægstumper i hver side skaber en naturlig opdeling af spisestuen og stuen på trods af, at rummet er kvadratisk og føles som ét rum.  Dette har været udgangspunktet for indretningen både før og efter.  I det hele taget er de “ydre” rammer gode. Det lyse og massive asketræsgulv, som ikke bærer præg af, at der er blevet tilbygget, skaber ro og lys til rummet, mens den rå murstensvæg skaber kontrast til de hvide vægge og samler rummet.

Overordnet er rummet funktionelt og pænt, men efter min mening mangler det personlighed. De fleste møbler og andet tilbehør er fra Ikea, og der er ikke noget, der er med til at fortælle, hvem der bor der.

Jeg startede derfor med at få lidt af vide om, hvem de var, da boligen gerne skal afspejle deres personlighed. Det, jeg valgte at fremhæve, var, at der var tale om et par i 30’erne, som holdte meget af natur og rejser.

De havde rejst meget i Asien, så jeg valgte at indramme nogle af deres billeder derfra. Den sorte lædersofa blev skiftet ud med en koksfarvet i tekstil, da det harmonerede bedre med de gule mursten og billedernes blålige nuancer. Tæpperne blev fjernet, da de alligevel faldte i med gulvets farve. Sofabordet er to bøgetræsstubbe; en med og en uden bark. Rispapirslamperne over spisebordet passer til det asiatiske og husets alder.

FØR
stue før

EFTER
stue efter 2

 


Leave Comment

0 Kommentar(er)

Leave Reply

Do you want to write something?

All you need is Design

Copyright @ BlogOmBolig