Jeg er vild med træ i indretningen, og på denne måde får jeg træ og farve i ét!
Birketræsgrenen havde nogle skrammer, og derfor fik jeg ideen til at skjule dem med garn. Jeg fandt noget multifarvet og forholdsvis tykt uldgarn, som jeg viklede helt tæt og meget præcist rundt om grenen.
For at skabe sammenhæng i rummet, sørgede jeg for, at garnet matchede sengetøjet og lampernes røde ledninger.
Grenen er yderst dekorativ, og det er både nemt og billigt at skifte farvetema. Du kan, ligesom jeg, vælge at beklæde med det samme garn enkelte steder, eller du kan beklæde en hel gren, som du stiller til pynt i en gulvvase. En anden mulighed er selvfølgelig at dekorere nogle grene i din have, men tænk over om det passer til havens stil.
God fornøjelse!
Leave Comment
0 Kommentar(er)
Leave Reply