INDRETNING AF SOVEVÆRELSE
Det har længe været populært at male en enkelt væg i soveværelset. Men vidste du, at vægfarven kan have en indvirkning på din søvn?
Soveværelset er ofte et overset rum, da man har tilbøjelighed til at tænke, at man ikke behøver at gøre så meget ud af det, når øjnene alligevel er lukkede 🙂 Men jeg vil nu holde på, at indretningen af vores soveværelse helt ubevidst påvirker os.
Jeg har netop læst en artikel om, at vægfarven kan have indflydelse på vores søvn. I min optik er det en smule common sense 😉 men ikke desto mindre er det jo godt nok lige at blive mindet om det 😉
Læs også: Sådan indretter du dit soveværelse
Rådet er, at man i sin indretning af soveværelse ikke blot blindt vælger yndlingsfarven, men at man i stedet overvejer hvilke behov, man ønsker at dække.
Har du har svært ved at få gang i kroppen om morgenen?
I så fald er det vigtigt at vælge en lys vægfarve til dit soveværelse. Vælg udfra en sart farveskala i blå, gul, hvid og grå og tilsæt lyse naturfarver for eksempel i form af sengebord.
Kilde
Har du svært ved at falde til ro om aftenen?
Vælg da nogle “tunge” og dæmpede farver i din indretning af soveværelse, da klare farver sender samme signaler til hjernen som dagslys, hvilket gør det sværere at sove.
Kilde
Kilde
7 RÅD OM MALING
1. Find dit behov f.eks. ro til at sove, hjælp til at vågne eller tryg hulestemning
2. Se på hvor meget naturligt lys dit soveværelse har, før du vælger farve…det skal jo også gerne se godt ud om dagen 😉
3. Overvej at give loftet samme farve, hvis du ønsker ekstra meget hulestemning
4. Vælg en vægmaling med lav glans for at opnå mest mulig ro
5. Undlad at male lysningen i vinduesrammen. Den skal forblive hvid
6. Hvis dit soveværelse har mange brudte vægflader, bør du nøjes med kun at male én væg.
7. Forsøg dig med farveprøver, så du er sikker på, at du vælger den rigtige farve og dermed sparer tid og penge
Do you want to write something?
Leave Comment
1 Kommentar(er)