HVAD ER EN VELLYKKET INDRETNING?


02 shape Feb

DEBAT: Hvad synes du kendetegner en vellykket indretning?

Denne spisestue er et godt eksempel på, hvad der skal til for at skabe en velafbalanceret indretning. Tænk at noget, der ser så naturligt og tilfældigt ud, kan være SÅ gennemtænkt!

Hold nu op en spisestue!
Selvom denne spisestue stilmæssigt ligger langt fra min egen, så er jeg stadig dybt fascineret af den. Den er nemlig et levende bevis på, hvad en vellykket indretning er i mine øjne!

En vellykket indretning er, når hjemmet udadtil virker så naturligt og afslappet, at man ved første øjekast ikke bemærker, at balancen udelukkende skyldes en kompromisløs og gennemtænkt rød tråd.

En farvekoordineret spisestue
Ved første øjekast virker indretningen af denne spisestue meget tilfældig. Set i forhold til den nordiske minimalisme, ‘sker’ der her ret meget; hvidmalet gulv dekoreret med mønstre, forskellige stole og rammer. MEN…Hold nu op, hvor er det stilfuldt udført.

farveskala
Farveskalaen for denne spisestue.
Kilde

Ejerne af denne spisestue har virkelig formået at knække koden. Ved at holde sig indenfor den samme farveskala kan man nemlig umiddelbart tillade sig ret meget. Spisestuen her indeholder for eksempel et smukt miks af forskellige stilarter, som bindes sammen ved hjælp af farvekoordinering.

Læs også: 10 Spisestuer – 4 stilarter

“Skallen” dvs. vægge og gulve er hvide, mens farverne i møblerne, kunsten og de forskellige nips udspringer af farverne i gulvets mønster.

Tanken bag stolene er efter min mening ganske genial 🙂 Blandingen af forskellige stole undstreges nemlig ved at blive inddelt i forskellige farvenuancer, og samtidig bliver de til ét hele, idet de gengiver gulvets farver. Bemærk desuden hvordan bord og sættekasse har nøjagtig samme farve. Deres mørke farve er med til at give kontrast og dybde til rummet. Jeg er også ret vild med, at man har ladet sættekassen stå tom.

Læs også: Nytænk dit trægulv

Kort sagt
Denne spisestue indeholder mange grundlæggende elementer for, hvordan man skaber en rød tråd i sin indretning. Men hvad er en vellykket indretning for dig?


Leave Comment

0 Kommentar(er)

Leave Reply

Do you want to write something?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

All you need is Design

Copyright @ BlogOmBolig