FØR & EFTER: INDRETNING AF KANTINE


09 shape Mar

FØR & EFTER: En klassisk men lidt trist og upersonlig kantine fik tilført næsten hjemmelig hygge. Se hele forvandlingen her.

Min opgave lød på at skabe en personlig og hjemmelig kantine indenfor et ret lille budget.  Nedenfor kan du se både før-, proces- og efterbilleder.

FØR

indretning af kantine

Den 80 kvadratmeter store kantine manglede farve, flere siddepladser, mere opbevaring herunder serveringsbord, belysning og hygge. Kunden ønskede desuden naturstemning.

indretning af kantine

Det nuværende opbevaringsmøbel, som desuden skulle rumme salatbar, virkede rodet, og der var al for lidt plads.

før & efter kantine

Læs også: Entré før/efter

Det hvide bord bagest i billedet og de to træborde blev brugt til opbevaring og serveringsborde.

før & efter kantine

Kunden ønskede ikke klassiske langborde. Jeg valgte derfor kvadratiske borde med plads til 6 personer. Rummet er langt og forholdsvis smalt, men de kvadratiske borde bryder det. Oprindeligt ville jeg have valgt runde borde, da der kan sidde mange om et rundt bord, og fordi det endnu mere ville kunne bryde med det meget rektangulære rum, men dette ønskede kunden ikke 😉 Nedenfor ser du de nye borde og stole.

indretning kantine

Jeg valgte at lade både stole og borde være hvide, da man på den måde nemt og billigt kan ændre vægfarven, når der skal ske noget nyt! Mit første bud var dog at lade 12 af de i alt 54 stole (dvs. 2 ud af 9 borde) være i samme farveskala som væggen.

EFTER
Bygningen, kantinen ligger i, er fra 1960’erne, og for mig er det vigtigt at interiør og eksteriør harmonerer. Jeg har været meget konsekvent i farve- og materialevalg.

Rispapirslamper

Indretning kantine

Rispapirlamperne til kun 60 kr stk. giver hyggelig belysning ud i hele rummet. Den runde form står flot til det kvadratiske bord. Før var belysningen typiske lysstofsrør, men ved at sætte pendler op, kommer der ud over hygge også dybde i rummet.

Jeg valgte at male langsiden, da det samler rummet. Hvis det havde været endevæggen, ville rummet være kommet til at syne endnu mere langt og smalt. Bemærk hvordan rammen om vinduet er holdt i hvid. Jeg valgte den grønne farve, da den giver en rolig og varm stemning, og fordi kunden ønskede “naturstemning”.

rispapirslamper og sukkulenter

I vinduerne placerede jeg forskellige puder med grafisk mønster i primært sorte, hvide og mørkegrå farver, mens enkelte stole fik vaskbare skind. Fine grønne sukkulenter i varierende størrelse lerpotter i grå og naturfarve giver et tilfældigt udtryk sammenlignet med bordenes stringente look.

Grøn væg

kvadratisk spisebord

opbevaring kantine

Til opbevaring og hygge fik jeg bygget to assymetriske tårne i krydsfiner. Det ene tårn har rektangulære kasser, mens det andet har kvadratiske. Kasserne er skruet sammen og overfladebehandlet, så de ikke får mærker. Desuden står de på skjulte fødder, så det er nemmere at vaske gulvet.

fyrfadslysestage beton og træstub

Fyrfadslys i henholdsvis beton og træstub.

serveringsbord med opbevaring

Jeg fik også bygget et ekstra serveringsbord ligeledes i krydsfinér. Det er beklædt med sort linoleum. De to åbne rum er til opbevaring af afrydningsvogne, så man ikke skal kigge på det snavsede service.

tavlelak

Døren er malet med tavlelak og bliver brugt til at skrive menuen på.

OBS!
Har du brug for hjælp til et indretningsprojekt, skal du være velkommen til at kontakte mig på tine@blogombolig.dk

LÆS OGSÅ...


Share on FacebookPin on PinterestShare on Google+Tweet about this on Twitter

Leave Comment

0 Kommentar(er)

Leave Reply

Do you want to write something?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

All you need is Design

Copyright @ BlogOmBolig