FØR & EFTER – DET LILLE KØKKEN


08 shape Aug

Optimal udnyttelse af kvadratmeterne
Se den utrolige forvandling af dette lille køkken og få 5 tips til, hvordan du gør det kunsten efter.

Det kan tit være svært at se mulighederne, når det er ens egen bolig, og netop derfor, synes jeg, det kan hjælpe, hvis man ser, hvad andre har formået. Denne forvandling af et køkken er utrolig lærerig i forhold til, hvordan man på fineste vis kan udnytte kvadratmeterne optimalt.

Køkken fra 90'erne

Dette køkken er et klassisk 90’er-køkken med synlige hårde hvidevarer.  Rummet er smalt og aflangt, hvilket er ret typisk for en lejlighed i et ældre boligbyggeri. Der er synlige rør og ikke meget opbevaringsplads, idet der også skal være plads til både vaske- og opvaskemaskine. I det hele taget er det et køkken, der trænger til lidt liv og personlighed.

Det lille køkken fik det hele og lidt til!

Altan og snedkerkøkken

Hvilken makeover! Jeg er vild med det…man skulle virkelig ikke tro, at det var det samme køkken 🙂

Ved at udnytte loftshøjden er køkkenet begrænset til kun at fylde den ene langside, hvilket har givet mulighed for at lave udgang til en altan, og derved samtidig at få mere lys ind i rummet. Den nye planløsning har endvidere givet plads til en lille spiseplads, som giver liv og hygge til rummet.

gronne-planter-kokken-makeover-lejlighed-kobenhavn-f6fFFMDVkzqgUbkLBeV70A
Bordet er et gammelt skolebord fra 1953, og de 3 billeder er litografier af Peter Martensen. De grønne planter er sat i pilefletkurve.

Et snedkerkøkken som dette koster naturligvis mere end et ikea-køkken, men pengene er i den grad godt givet ud! På den måde får man nemlig et køkken, der er skræddersyet til rummet både størrelsesmæssigt og stilmæssigt.

Jeg er jo personligt fortaler for, at interiør og eksteriør spiller sammen, og dette stilrene 50’er-køkken passer virkelig smukt til ejendommen og resten af lejligheden. På en måde er det meget beskedent i udtrykket, og det ligner lidt, at lejligheden er født med det.

koksgrå køkken
Køkkenet er fra “Det Mondæne Skur – Copenhagen Kitchen”.  Komfur, vask og bordplade er i stål, hvilket er praktisk og giver et lækkert industielt look.

Før var alle hårde hvidevarer synlige, men ved at skjule dem har køkkenet fået et mere ensartet udtryk, og det skaber hygge.

snedkerbygget køkken
Ved at bibeholde de gamle døre er lejlighedens sjæl og historie bevaret. Den fritstående skraldespand fra Vipp har frigjort mere opbevaringplads.

indbygget køleskab

skjult vaskemaskine

5 tips til indretningen af et lille køkken

  • Tænk i rene flader. Et opryddet køkken vil gerne syne større, så undgå åbne opbevaringsløsninger som f.eks hylder og en masse unødvendige nipsting.
  • Hvis ikke du vil til at investere i nyt vindue, så kan lyse overflader og evt. et spejl også være med til at gøre et rum lysere. Undgå ligeledes et gardin, der dækker det meste af vinduet.
  • Tænk i kubikmeter og lad overskabene gå helt op til loftet. Der er masser af ting, man ikke bruger så tit, som kan stå øverst, og så slipper man også for, at der samles skidt 😉
  • Vælg multifunktionelle møbler f.eks. i form af en bænk med opbevaring, klapbord og klapstole som evt. kan hænges på en krog.
  • Hvis muligt så fravælg et vinkelkøkken. Hvis køkkenet kun fylder den ene væg vil rummet syne større.

    Kilde


Leave Comment

3 Kommentar(er)

Leave Reply

Do you want to write something?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

All you need is Design

Copyright @ BlogOmBolig